Københavns Brætspilsfestival
En hyggelig dag hvor du inviteres til at spille med vennerne og lærer nye brætspil.
Tårnby Gymnasium
15. oktober 2022
Kl. 10 - 19
Velkommen til Københavns Brætspilsfestival
Københavns Brætspilsfestival er både for dig som kun har spillet sommerhusets gamle Ludo og Risk, for dig som har mod på at prøve de moderne klassikere som Carcassonne og Ticket to Ride, og især for dig som kan huske HeroQuest.
Så tag vennerne, mor og far, bedsteforældrene, bror og søster med til en hyggelig dag i pappets tegn.
Vi glæder os til at se jer. Og husk at det altid er perfekt vejr til at spille brætspil.
Hele dagen har alle gæster fri adgang til at låne spil fra Ludotekets mere end 250 spil.
F.eks: Catan, Ticket to Ride, Carcasonne, Lords of Waterdeep, Azul, Pandemic.
Der vil være løbene udskiftning i løbet af dagen. Spørg gerne efter et spil, så prøver vi at finde det.
Programmet opdateres løbende.
Hold øje med siden her.
Kom og prøv brætspil, rollespil og figurmaling i trygge omgivelser.
Viking-Con Junior arrangerer introduktionsspil for børn i alderen 6-12 år. Far og mor er meget velkomne, da det er ikke en børnepasningsordning.
Der bliver mulighed for, at børn og deres forældre kan blive introduceret til forskellige typer spil og selv prøve spillene under kyndig vejledning.
Der bliver forklaret regler til de forskellige spil, så alle kan være med, uanset om det er første gang, man kaster sig ud i spillets verden, eller om man allerede er en garvet rotte.
Brætspil
Vi har udvalgt nogle brætspil, som ikke er sværere, end at børn sagtens kan finde ud af dem, men som samtidigt er sjove at spille for voksne. Spil som f.eks. Carcassonne, Woolfy, Spøgelsestrappen og flere andre. Først vil der blive forklaret regler, og derpå spilles der.
Rollespil
Efter en kort introduktion til emnet spilles der et særligt børnevenligt rollespil. Der kræves ingen forudgående kendskab til dette.
Figurmaling
Børnene får en figur udleveret og bliver instrueret i, hvordan man maler. Vi har maling og pensler på stedet, så man behøver ikke at medbringe noget selv. Tag tøj på der kan tåle det.